De 7 spildtyper
Spild er enhver aktivitet som skaber omkostninger uden at tilføre værdi for kunden.
Af Kristoffer BohmannNår Lean ser på virksomhedens aktiviteter, udføres aktiviteter kun fordi de er nødvendige for at frembringe en ydelse eller et produkt - og aktiviteter som ikke er strengt nødvendige er Muda, eller på dansk: spild. Muda-aktiviteter kan være nødvendige eller de kan være ikke-nødvendige, men spild er det stadig.
Lean arbejder med 7 spildtyper (japansk: Muda) som er:- Overproduktion - når der produceres mere end næste proces er klar til inklusive når noget laves før det er nødvendigt. Eksempler: Lave software bedre end kunden har brug for, sende mail CC til flere end nødvendigt.
- Ventetid - når et produkt eller en sag står stille og venter; der er ventetid før næste proces kan begynde. Eksempler: Venter på tilladelse, venter på andres inputs, stakke af sager som afventer behandling.
- (Unødvendig) transport - transport af varer og materialer som ikke gør varen eller ydelsen mere færdig. Eksempler: Transport af hardware til mellemlager. Kunde viderestilles til mange.
- (Dårlige) processer - når produktet eller ydelsen gøres bedre end nødvendigt. Eksempler: Dobbelt-dataindtastning; overkvalificerede medarbejdere; dobbelt kvalitetssikring.
- (For meget) lager - når der er mere lager end nødvendigt til daglig; både i produktion og i lagerlokaler. Eksempler: Lagre af hardware som først skal leveres om 3 uger; arkivering af afsluttede projekter som ikke bruges.
- Fejl og defekter - alt som ikke laves rigtigt første gang; når der sker fejlproduktion inklusive arbejde med at lave opgaven igen. Eksempler: Opgave udført forkert fordi kundekrav var uklart; klage fra kunde; defekt vare som sendes videre til næste proces.
- (Unødvendig) bevægelse - når mennesker skal bevæge sig for at udføre deres del af processen. Eksempler: Hente printerudskrifter ofte; indtastning i skærmbilleder med mange tomslag; rodet filstruktur på fællesserver.
Det er en god ide at lære de 7 spildtyper udenad, og træne sig selv i at se med sine "spild-briller".
En måde at huske de 7 spildtyper på er med huskereglen, "Hvem er TIMWOOD?" som på engelsk står for: Transportation Inventory Motion Wait Over-processing Over-production Defect.
Type I Muda og Type II Muda
Muda findes i to varianter, nødvendig ikke-værdiskabende aktiviteter og ikke-værdiskabende aktiviteter.
| Aktivitet | Beskrivelse | Anbefaling |
|---|---|---|
| Værdiskabende aktiviteter | Aktiviteter som er værdiskabende set med den interne / eksterne kundes øjne. | Bevar aktiviteten. |
| Nødvendige ikke-værdiskabende aktiviteter | Muda type-I: Aktivitet som er nødvendig fordi systemet til fremstilling af produkter og ydelser er designet så denne aktivitet ikke kan undværes. | Ændr systemet og fjern så aktiviteten. |
| Ikke-værdiskabende aktiviteter | Muda type-II: Spild som forbruger ressourcer uden at tilføre værdi for kunden. | Fjern aktiviteten hurtigst muligt. |
Næste: Næste side: 5S »
